❤️

Når krisen rammer

Nyheden om min mors kræftsygdom har ramt mig meget hårdt. Hårdere end jeg selv havde regnet med. Jeg er et meget følsomt menneske der har nemt til tårer men derefter plejer jeg dog hurtigt at være optimistisk, se fremad og igangsætte en plan. Følelsen af ubærlig tristhed og panikangst har løbende ramt mig når jeg mindst ventede det siden i fredags hvor vi fik de dårlige nyheder. Jeg Har før mig fastspændt i en af de her grumme rutjsebaner uden mulighed for at stå af. Det ene øjeblik er jeg ved godt mod og fokuseret på at være positiv og optimistisk, det andet øjeblik er jeg lammet af frygt og dødsangst og googler overlevelsesprocenter og tabeller (absolut en dårlig ide! Google er ikke din ven!)

Når angsten overtager og man ikke kan se sig ud af sin egen elendighed kan det nogle gange være rart at have noget konkret at forholde sig til. Så jeg fandt noget på nettet der gav mig et håb om at tingene bliver nemmere at håndtere hen af vejen ( så nogle gange kan Google godt være din ven.

 

 

Jeg fandt frem til at kriser og sorg kan deles op i 4 faser:

 

1. Chokfasen:

Chokfasen kan stå på i alt fra få minutter til dage. Man er forvirret, handlingslammet og har følelsen af at det man står i, ikke kan være virkeligt

    2. Reaktionsfasen:

Sætter ind når det værste chok har langt sig og man har erkendt at der er sket noget frygteligt trist i ens liv. Livet vil være ændret for altid og det er her man begynder at reagere på hvad der er sket, ikke bare chokket over det. Man er ulykkelig, bange og tynget af sorg. Man prøver måske at udtænke løsninger eller placere skyld.

3. Bearbejdningsfasen:

I den 3. Fase begynder man så småt at bearbejde det man har oplevet og kan begynde at se fremad og opleve sorgen mere nuanceret og realistisk. Dog ligger sorgen stadig på lur og kan pludseligt overvælde en igen

 

4. nyorienteringsfasen:

I den 4. Og sidste fase begynder de dybe sår at blive til ar på sjælen, der ikke længere springer op men som stadig er der. Denne fase varer sådan set resten af livet og det er her man har rejst sig, lever videre og endda kan se fremtidige muligheder.

 

Hvor er jeg? Pas?

Jeg er sansynligvis kommet over Chokfasen og har bevæget mig ind i reaktionsfasen. Jeg er følelsesmæssigt ustabil og mangler svar. Virker kemoen? Har jeg min mor i 20 år endnu eller mister jeg hende om et halvt år som prognoserne på nettet siger. Jeg ved det ikke. For min egen og min mors skyld må jeg tænke at jeg har hende mange år endnu. Dermed  bliver jeg nødt til at skubbe monsteret væk der forsikrer mig om at det værst mulige sker. Vi har 100 oplevelser vi skal nå! Det skal jeg bruge langt mere end et halvt år på. Så selvfølgelig virker kemoen! Selvfølgelig har min mor mange år tilbage!

Tak for de mange tanker og varme tilbagemeldinger omkring bloggen. Jeg tror at alle positive tanker sendt mod min mor kan have en virkning på kræften. Af hjertet tak ❤️

 

– Malene

Malene Actonia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

❤️