❤️

❤️

Kræft – for 1. 2.   –   Og nu 3. Gang

 

I weekenden fik vi svar på de prøver og scanninger min mor har fået taget de sidste par uger.

Det var desværre rigtig dårlige nyheder vi fik. Min mor har nu for 3. Gang på kun et par år fået kræft. Første gang havde hun tarm kræft der blev behandlet med stråling. For knap et år siden fik hun så at vide at hun igen havde kræft. Denne gang havde nogle partikler fra tarmkræften spredt sig til bugspytkirtlen. Lægerne fortale os at dette var meget atypisk da der kun er 18 kendte tilfælde hvor tarmkræft spreder sig til andre steder i kroppen på den måde. Min mor blev opereret og klarede det med nød og næppe med livet i behold og blev derefter erklæret kræft-fri … igen

Det var derfor også et stort chok da vi i weekenden fik besked om at endnu et partikel fra den første omgang kræft nu igen havde spredt sig. Dette virkede i lægernes øjne næsten umuligt.

Denne gang kan hverken stråling eller operation hjælpe. Vi skal nu vænne os til tanken om at min mor skal leve med og dø af kræft. Dette har været en hel ubærlig tanke for mig, da min mor er det vigtigste menneske i mit liv. I al denne sorg har min mor trods de dårlige nyheder valgt at bibeholde sin optimisme. En optimisme jeg har meget svært ved at efterleve. Kræft er ikke positivt! Kræft er ondt, unfair og fuldstændig meningsløs.

Men jeg er min mors datter! og det er jeg stolt af!

Derfor har jeg i al min magtesløshed valgt at lave en liste. En liste med 100 ting min mor og jeg skal nå at opleve sammen inden hun dør.
Bevares, mange af oplevelserne kan virke urealistiske. Nærmest umulige!
Men det samme er den kræft hun igen og igen har fået. Den kræft der nærmest umuligt kunne lade sig gøre at få for 2. Og da slet ikke for 3. Gang. Så hvis kræften ikke har tænkt sig at sætte nogle begrænsninger, hvorfor i alverden skulle vi så gøre det!

Normalt ville jeg ikke tænke mig selv som blogger typen men jeg må erkende at det at skrive mine tanker og følelser her har virket terapeutisk for mig Jeg ved at bloggen og listen har givet min mor nyt håb. Et håb om at kræften i det mindste kan binde os tættere sammen og give os nogle minder. Minder jeg kan huske tilbage på når jeg skal klarer livet uden min mors støtte.

Desuden håber jeg at de folk derude der læser med som står i samme eller lign. Situation, kan finde trøst eller inspiration i denne blog eller at jeg kan være med til at inspirere døtre til at priotere deres forhold til deres mor endnu højere end de gør nu.

Så her er den. Listen med oplevelser jeg skal have sammen med min mor inden jeg mister hende.

 

 

100 ting min mor og jeg skal nå at opleve sammen:

 

  1. At min mor bliver mormor til mine børn
  2. Kanotur på Gudenåen
  3. At hjælpes med at planlægge og afholde mit bryllup
  4. Fange en fisk
  5. Gennemføre et halvmaraton
  6. Nå vores ønske vægt
  7. Rejse til Maldiverne
  8. Flyve på 1. Klasse
  9. Vinterbade
  10. Bo på en jernalderlejr
  11. Rejse tilbage til Israel
  12. Bruge en weekend sammen uden mobil og internet
  13. Sove under åben himmel
  14. Tage på skiferie
  15. Tage til sandskulptur festival
  16. Behandling hos en kinesiolog (test af helbredet)
  17. Ride på hest, på en strand i solnedgang
  18. Tage på krydstogt
  19. Bruge en weekend i et luksussommerhus
  20. Lave glaskunst sammen
  21. Svømme med delfiner
  22. Tage på picnic
  23. Male et billede
  24. Prøve “afdøde kontakt”
  25. Tage på spaophold
  26. Spise en gourmet middag
  27. Opleve Bornholm
  28. Tage på all inclusive charter rejse.
  29. Tage på hyttetur
  30. Besøge Harry Potter museum i London
  31. Gå med bare tær på en Bounty strand
  32. Spise vafler på Give egns museum
  33. Tage i Tivoli i København
  34. “Trommerejse” med vejledning fra en shaman
  35. Tage i Disneyland
  36. Smage østers
  37. Smage ægte kaviar
  38. Tage på madlavningskursus
  39. Få mig til at stoppe med at ryge
  40. Spise en is på den spanske trappe i Rom
  41. Akupunktur
  42. Besøge meteora klostrer i Grækenland
  43. På tur med oslofærgen
  44. Se et vandfald
  45. Stå på toppen af Rundetårn
  46. Bade i varme kilder i Island
  47. Drikke en øl på en pub i London
  48. Besøge Grønland
  49. Holde traditionel Thanksgiving
  50. Køre i limousine
  51. Få en skønhedsbehandling
  52. Danse i regnvejr
  53. Tage på en familieferie sammen
  54. Få taget mor-datter billeder sammen
  55. Bo i et lille blåt og Hvidt hus på Santorini
  56. Lave mad over bål
  57. Få håndlæsning
  58. Tage til en numerolog
  59. Få en make-over
  60. Få en massage
  61. Købe en paryk (Hvis dette bliver nødvendigt)
  62. Prøve at bo på et slot
  63. Kurbad i udlandet
  64. Flødebollekursus
  65. Bodyflight i vindtunnel
  66. Flyve i luftballon
  67. Besøge Aros
  68. Tage på bondegårdstur
  69. Få mor-datter-smykker
  70. Se nordlys
  71. Bo på D´angleterre
  72. Tage på julemarked
  73. Finde alternative kræftbehandlinger
  74. Overnatning på et badehotel ved stranden
  75. Besøge Indien og få ayuveda-behandling (Helbredene behandling.
  76. Se en musical
  77. Spise macaroons i Paris
  78. Skrive en bog sammen
  79. Tage på shoppetur i Magasin
  80. Spise kage på La Glace
  81. Vandretur
  82. Dyrke økologiske grønsager i eget drivhus
  83. Spise frokost på restaurant Price (Brødrene Price)
  84. At få hvalpe på vores hund
  85. Tage på tur i en luksusautocamper
  86. Have en hyggeaften foran vores egen brændeovn
  87. Sætte nyudklækkede skildpadde unger ud i havet
  88. Besøge den gamle by i Århus
  89. Besøge en indianerstamme
  90. På tur med et sejlskib
  91. En frokost på stranden
  92. Bridgewalking
  93. Få dykkercertifikat
  94. Middag på en kro
  95. Prøve virtual reality
  96. Tage til filmpremiere
  97. Tage i zoologisk have
  98. Lærer at dyrke yoga
  99. Tage på kunstmuseum
  100. OVERVINDE KRÆFTEN

 

 

 

 

Jeg vil løbende dele historier og billeder af hvor langt vi er nået på listen og hvordan vi i familien tackler min mors sygdom. Jeg har løbende rettet lidt i listen i forhold til hvad min mor rent fysisk kan holde til og byttet dem ud med lidt mere opnålige ønsker der ikke sætter min mors helbred mere i farer end det hun kæmper med i forvejen 🙂

Tak fordi i tog jer tid til at læse med.

– Malene

menepour@hotmail.com

 

Malene Andrup 26 år, uddannet pædagog, arbejder på specialskole, bor i Vejle med kæreste Følsom, kreativ, handlekraftig

Malene Andrup
26 år, uddannet pædagog, arbejder på specialskole, bor i Vejle med kæreste
Følsom, kreativ, handlekraftig

 

Annette Andrup Uddannet pædagog og hypnotereupt. Bor i Jelling med mand, Klaus og hund, Luna. Positiv, spirituel og omsorgsfuld.

Annette Andrup
Uddannet pædagog og hypnotereupt.
Bor i Jelling med mand, Klaus og hund, Luna.
Positiv, spirituel og omsorgsfuld.

3 kommentarer

  • Grethe Hansen

    Har snakket med din mor og hjælper hvis det kan være muligt med nr 84 på jeres liste. Det kunne være sjovt med små hvalpe hvis vores hunde finder kemien.
    Hilsen Grethe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Actonia

      Det lyder spændene. Det glæder jeg mig til at høre mere om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæreste Malene og Manett,
    Jeg hepper på samtlige punkter på din liste, så I sammen får alle disse skønne oplevelser i livet – og flere til.
    Min liste med, hvad jeg skal nå sammen med din Mor, er også lang <3
    Masser af kram fra Bia Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

❤️