Når krisen rammer

Go´morgen Danmark, limousine og Tivoli – Punkt 50 og 33 ✅

 

Sikke en dag!

55e50a39-4288-4b49-b691-09a301a97c1c

Da vi i starten af ugen blev kontaktet af go´morgen Danmark var der mange tanker der skulle vendes. Live tv, København og det at dele en så personlig historie virkede en smule overvældende. Alligevel besluttede vi os for at det bare var endnu en oplevelse vi skulle have sammen. Afsted med os 🙂

Da vi imorges stod klar i studiet var det dog ikke uden en hvis portion nervøsitet. Hvilket er en underdrivelse! Jeg er sikker på at hvis jeg havde fået muligheden om at melde fra lige der, var jeg styrtet ud af Tivoli og hjem til Jylland i en fart!
Alligevel synes jeg at det var en rigtig fin oplevelse og folkene bag har været utrolig gode til at forberede os bedst muligt op til programmet. Desuden er Steen der lavede interviewet en mega dygtig vært og et meget varmt og rart menneske der fik os til at slippe nervøsiteten en smule. Jeg er glad for at vi fik fortalt vores historie og det rør mig så meget at læse at folk der har set med er blevet inspireret til selv at lave lister med deres kære, med eller uden sygdom.

Det var en grænseoverskridende oplevelse at dele noget så nært og personligt med alle der havde TV2 kørende 08.30 men vi er langt fra de eneste der står i denne kedelige situation og så jeg er sikker på mange kan relatere til frygten for at miste en man holder af. Alt i alt var det en stor oplevelse og jeg har en fornemmelse af at vores budskab kom frem.

 

 

50. Kører i Limousine – tjek
Som dem der så programmet tydeligt kunne se blev vi meget overrasket over at der pludselig dukkede en limousine op uden for studiet. Det var bestemt ikke noget vi havde forventet eller overhovedet havde overvejet kunne ske. Uden morgenmad steg vi ind i limousinen og tømte en flaske champagne mens vi kørte gennem København. Det hele var så overvældende men vi prøvede at være nærværende selvom adrenalinen fra al den nervøsitet vi havde haft stadig var pumpede. Vi kørte gennem København og så alle de klassiske turistattraktioner gennem de tunede ruder. Det var helt fantastisk!

Det var nu ikke fordi vi vækkede den store opmærksomhed. Folk på gaden lod ikke til at kunne få pulsen op over en hvid limousine på vejen. Den var ikke gået i vejle og Jelling 😜

Til gengæld kørte vi forbi en flok japanske turister og så skal jeg love for der kom jubel, vink og knipsede kameralinser.

cae3c4db-5584-4e52-89f4-ea1246ece4f5

ff0a78b4-cf6f-40c8-96aa-9ee589bfcd88

29ff9292-692b-4df8-bbfa-75b743b7196f

eda35c24-3267-421f-8ca6-738c10b07fd0

 

 

 

 

33. Besøge Tivoli – Tjek✅

edc67831-5cd9-46ea-be71-b81c16997970

Udover limousine-tur fik vi også endnu et punkt på listen tjekket af: At besøge Tivoli. Efter en meget begivenhedsrig morgen var det utrolig dejligt at kunne gå en tur rundt i Tivoli før det åbnede. Vi havde Tivoli for os selv og kunne tage det i vores eget tempo. Da de åbnede for gæster kl. 11.00 besluttede vi os for at tage en enkelt rutsjebanetur. Som alle andre gange jeg har været i forlystelsesparker med min mor krævede det en del overtalelse at lokke hende med og hun skreg lige så meget som hun plejer. Herefter vendte vi snuden hjem mod Jylland igen for at fordøje de mange indtryk og oplevelser. En alt igennem fantastisk dag!

3b2d402f-6374-4785-ad8d-d45ba891d999

Vi håber stadig på det bedste og kampgejsten er stadig i top. Tak for alle de venlige kommentarer på indslaget og artiklen.  Det er meget overvældende og rørende. Vi sætter utrolig stor pris på alle de varme tanker ❤️

 

                                 2 Down, 98 to go

7621324b-2e93-4a66-bf24-0ce07e95a65d

1.At min mor bliver mormor til mine børn
2.Kanotur på Gudenåen
3.At hjælpes med at planlægge og afholde mit bryllup
4.Fange en fisk
5.Gennemføre et halvmaraton
6.Nå vores ønske vægt
7.Rejse til Maldiverne
8.Flyve på 1. Klasse
9.Vinterbade
10.Bo på en jernalderlejr
11.Rejse tilbage til Israel
12.Bruge en weekend sammen uden mobil og internet
13.Sove under åben himmel
14.Tage på skiferie
15.Tage til sandskulptur festival
16.Behandling hos en kinesiolog (test af helbredet)
17.Ride på hest, på en strand i solnedgang
18.Tage på krydstogt
19.Bruge en weekend i et luksussommerhus
20.Lave glaskunst sammen
21.Svømme med delfiner
22.Tage på picnic
23.Male et billede
24.Prøve “afdøde kontakt”
25.Tage på spaophold
26.Spise en gourmet middag
27.Opleve Bornholm
28.Tage på all inclusive charter rejse.
29.Tage på hyttetur
30.Besøge Harry Potter museum i London
31.Gå med bare tær på en Bounty strand
32.Spise vafler på Give egns museum
33.Tage i Tivoli i København ✅
34.”Trommerejse” med vejledning fra en shaman
35.Tage i Disneyland
36.Smage østers
37.Smage ægte kaviar
38.Tage på madlavningskursus
39.Få mig til at stoppe med at ryge
40.Spise en is på den spanske trappe i Rom
41.Akupunktur
42.Besøge meteora klostrer i Grækenland
43.På tur med oslofærgen
44.Se et vandfald
45.Stå på toppen af Rundetårn
46.Bade i varme kilder i Island
47.Drikke en øl på en pub i London
48.Besøge Grønland
49.Holde traditionel Thanksgiving
50.Køre i limousine ✅
51.Få en skønhedsbehandling
52.Danse i regnvejr
53.Tage på en familieferie sammen
54.Få taget mor-datter billeder sammen
55.Bo i et lille blåt og Hvidt hus på Santorini
56.Lave mad over bål
57.Få håndlæsning
58.Tage til en numerolog
59.Få en make-over
60.Få en massage
61.Købe en paryk (Hvis dette bliver nødvendigt)
62.Prøve at bo på et slot
63.Kurbad i udlandet
64.Flødebollekursus
65.Bodyflight i vindtunnel
66.Flyve i luftballon
67.Besøge Aros
68.Tage på bondegårdstur
69.Få mor-datter-smykker
70.Se nordlys
71.Bo på D´angleterre
72.Tage på julemarked
73.Finde alternative kræftbehandlinger
74.Overnatning på et badehotel ved stranden
75.Besøge Indien og få ayuveda-behandling (Helbredene behandling.
76.Se en musical
77.Spise macaroons i Paris
78.Skrive en bog sammen
79.Tage på shoppetur i Magasin
80.Spise kage på La Glace
81.Vandretur
82.Dyrke økologiske grønsager i eget drivhus
83.Spise frokost på restaurant Price (Brødrene Price)
84.At få hvalpe på vores hund
85.Tage på tur i en luksusautocamper
86.Have en hyggeaften foran vores egen brændeovn
87.Sætte nyudklækkede skildpadde unger ud i havet
88.Besøge den gamle by i Århus
89.Besøge en indianerstamme
90.På tur med et sejlskib
91.En frokost på stranden
92.Bridgewalking
93.Få dykkercertifikat
94.Middag på en kro
95.Prøve virtual reality
96.Tage til filmpremiere
97.Tage i zoologisk have
98.Lærer at dyrke yoga
99.Tage på kunstmuseum
100.OVERVINDE KRÆFTEN

Malene Actonia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når krisen rammer